Kreditkort: gebyr, rente og fordele på danske kort forklaret

Kreditkort i Danmark: hvad du skal vide først

Et kreditkort er et betalingskort med en kredit tilknyttet. Du betaler i butikken eller på nettet, og beløbet samles på en regning, som du betaler senere. Det er forskellen fra et debetkort, hvor pengene trækkes fra din konto med det samme. Er du i tvivl om, hvilken type du har brug for, så start med forklaringen af, hvad et kreditkort er, eller læs om debetkortet, der trækker direkte på kontoen.

Kreditkort i Danmark kommer fra to slags kreditkortudbydere: bankerne, der typisk udsteder Mastercard-kort i flere niveauer, og specialiserede kortudstedere, der sælger kortet alene. Begge skal kreditvurdere dig, før de giver dig en kredit, og begge skal oplyse prisen som ÅOP med et repræsentativt eksempel. Hvad kortet i alt koster, afhænger af, hvordan du bruger det, og det regner vi efter i guiden om, hvad et kort koster i alt.

Tips om kreditkort: vælg efter dit forbrug

Vælg efter det, du faktisk bruger kortet til:

• Du betaler hele regningen hver måned: så er årsgebyret den vigtigste pris. Se, hvilke kort der har en årspris på 0 kr., og hvad de koster i andre gebyrer.
• Du rejser: så tæller rejseforsikring, valutatillæg og måske lounge-adgang. Se, hvad du skal tjekke på et kort med rejseforsikring, på kort med lounge-adgang, og hvad Priority Pass koster.
• Du har et stort fast forbrug: så kan bonus eller penge tilbage betyde noget. Se, hvordan kort med cashback og bonus regnes op mod gebyret.
• Du har en virksomhed: så gælder andre regler, fordi forbrugerreglerne ikke gælder for firmakort. Se kreditkort til erhverv.

Der kommer nye kreditkort til, og andre lukker for nye kunder. Derfor skriver vi altid, hvornår vi læste en udsteders prisliste, og vi nævner kun kort, vi har tjekket i udstederens egne dokumenter.

Mastercard, Visa og Dankort

De fleste danske kreditkort kører på Mastercard eller Visa. Netværket bestemmer, hvor kortet virker, og hvordan betalingen sikres, men det er udstederen, der bestemmer gebyrer, rente og forsikring. Mastercard-kort hedder ofte Guld eller Platinum hos bankerne, og niveauet siger mest om forsikringerne. Læs om Mastercards kortniveauer og om kreditkortene på Visa-netværket.

Til hverdag bruger mange et betalingskort uden kredit som Dankortet eller Visa/Dankort. En butik må ikke tage gebyr for, at du betaler med Dankort. Et Visa/Dankort er et kort med to kortmærker, og i Danmark skal butikken lade dig vælge mellem kortmærkerne, også selv om den har forudindstillet Dankort.

Mobilbetaling og sikkerhed

Kortet i telefonen er blevet almindeligt. Ifølge Danmarks Nationalbank gik 31,6 % af danskernes korttransaktioner i 2025 gennem digitale wallets som Apple Pay og Google Pay. Kortnummeret erstattes af et token, så butikken ikke ser dit rigtige kortnummer. Kom i gang med Apple Pay på iPhone eller Google Pay på Android.

Mister du kortet, eller ser du en betaling, du ikke kender, så spær kortet med det samme. Efter betalingsloven hæfter du med op til 375 kr., hvis din pinkode er brugt ved misbruget, og med mere, hvis du har været groft uforsigtig eller har ventet med at give besked. Numre og fremgangsmåde står i guiden om at spærre et kort, og hvad du gør bagefter, står i guiden om kreditkortsvindel.

Kreditkort i udlandet

Bruger du kortet uden for Danmark, koster det typisk et valutatillæg på hvert køb, og ofte et gebyr, når du hæver kontanter. Tillægget lå mellem 0,5 % og 2 % hos de udstedere, vi tjekkede i oktober 2026. Vælg altid at betale i den lokale valuta, når terminalen spørger. Forbrugerrådet Tænk advarer om, at du ellers kan få en vekselkurs, der er op til 35 % dårligere, og råder dig til at afbryde betalingen, hvis du ikke får valget. Det samme gælder i hæveautomater i udlandet, hvor skærmen ofte foreslår at omregne til kroner med det samme. Læs mere om kortet på rejsen og om, hvad Mastercards rejseforsikring dækker.

Hvad et kort uden årsgebyr kan koste alligevel

Et regneeksempel viser, hvorfor årsgebyret ikke er hele prisen. Køber du for 20.000 kr. i euro på et år med et kort, der har et valutatillæg på 2 %, betaler du 400 kr. i tillæg. Med et tillæg på 0,5 %, som Danske Bank tager for valutaer fra EU/EØS, Schweiz og Storbritannien, og Nordea for europæiske valutaer (pr. 17.10.2026), er det 100 kr. Et kort til 250 kr. om året kan derfor være billigere i alt end et kort til 0 kr., hvis du rejser meget. Og omvendt: betaler du kun i kroner, er årsgebyret næsten den eneste pris. Skriv derfor dit eget forbrug ned, før du sammenligner, og læg de poster sammen, som du faktisk vil udløse i løbet af et år: gebyr, tillæg, hævninger og eventuel rente.

Renten er den anden store post. Betaler du hele saldoen ved forfald, betaler du ingen rente. Lader du en del stå, løber renten fra den dag, den rentefri periode slutter, og den ligger typisk langt over renten på et banklån. Det er derfor, vi altid viser ÅOP, og det er derfor, beregneren regner på, hvor lang tid det tager at blive gældfri.

Når du søger om et kort

Ansøgningen sker på udstederens egen side, oftest med MitID. Udstederen henter oplysninger om din indkomst og tjekker, om du er registreret som dårlig betaler. Er du det, får du som regel afslag. Gør sådan, før du søger:

1. Find prislisten og de standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger, og skriv årsgebyr, ÅOP, valutatillæg og hævegebyr ned.
2. Læs forsikringsbetingelserne, hvis du vælger kortet for forsikringens skyld. Se, om rejsen skal være betalt med kortet.
3. Tjek, om kortet kræver medlemskab, en kundepakke eller en bestemt indkomst.
4. Søg om ét kort ad gangen, og vælg den kreditgrænse, du har brug for, ikke den højeste, du kan få.

Får du kortet, så aktivér det, før du skal bruge det, og lær pinkoden udenad. Glemmer du den, kan du som regel se den i bankens app. Får du et nyt kort, fordi det gamle udløber, skal du som regel ikke gøre andet end at tage det i brug.

Kort, der ikke længere kan søges

Markedet ændrer sig. Da vi læste udstedernes sider i oktober 2026, havde American Express indstillet sin kortudstedelse i Danmark, og re:member Mastercard var lukket for nye ansøgninger. Forbrugsforeningen udsteder ikke længere sit eget kort, og First Card findes i Danmark kun som firmakort. LO Plus-kortet hedder i dag PlusGuldkort. Har du et af de gamle kort, gælder din aftale som hidtil, indtil udstederen skriver andet. Vi skriver tydeligt på siderne, når et kort ikke kan søges, så du ikke bruger tid på en ansøgning, der ikke findes.

Kort til børn og unge

Under 18 år kan man ikke påtage sig gæld, så børn og unge kan ikke få et kreditkort. Til gengæld findes der kort, hvor man kun kan bruge de penge, der står på kontoen, og hvor forældrene kan følge med. Nordea udsteder fx Nordea Pay med saldokontrol fra 7 år, mens bankens Visa/Dankort kræver, at du er fyldt 18. Andre banker har deres egne aldersgrænser. Hvornår netop din bank giver et kort, og hvad det koster, står i guiden om aldersgrænser for Dankort.

Rente og kredit: hvad loven siger

Et kreditkort er en kredit efter kreditaftaleloven. Udstederen skal vurdere din kreditværdighed, før du får kortet (§ 7 c), og du har 14 dages fortrydelsesret på aftalen (§ 19). ÅOP må ikke være over 35 %, og det loft gælder også for banker. Fra den 20.11.2026 gælder nye regler for forbrugerkredit, blandt andet en grundigere kreditvurdering, men loftet er det samme.

Bruger du kreditten og betaler af over tid, bliver renten den største udgift. Regn på din egen saldo med beregneren for kreditkortgæld, og slå de ord op, du ikke kender, i kortordbogen. Det første ord at kende er årsgebyr, som er den faste pris for kortet.